BEK 1574/2025 · Bekendtgørelse om kørekort for Grønland
BEK 1574/2025 Art. 31
Generhvervelse af førerret
Ansøgning om generhvervelse af kørekort, efter at førerretten har været inddraget af politiet eller frakendt ubetinget, indgives til politiet eller kommunefogeden. Ansøgningen vedlægges et fotografi samt et offentligt udstedt legitimationspapir, jf. § 1, nr. 1 og 2. Har politiet inddraget førerretten af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest jf. § 1, nr. 3. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil.