BEK 1574/2025 · Bekendtgørelse om kørekort for Grønland
BEK 1574/2025 Art. 3
Almindelige bestemmelser
På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgør politiet, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort.
Stk. 2. Politiet kan kræve, at der fra en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Politiet kan endvidere kræve, at ansøgeren underkaster sig en vejledende køreprøve hos den af politiet udpegede polititjenestemand til bedømmelse af, om kørekortet kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. Politiet kan forlange, at ansøgeren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.