Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1573/2025 · Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner

BEK 1573/2025 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Elektronisk format: Maskinlæsbart filformat, der er struktureret på en sådan måde, at softwareapplikationer nemt kan identificere, genkende og uddrage specifikke data, herunder individuelle oplysninger og deres interne struktur, jf. artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning om registre over plantebeskyttelsesmidler, jf. artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videregivelse af den offentlige sektors informationer (omarbejdning). 2) Fairway: Den del af en golfbane beliggende mellem hvert enkelt golfhuls teested og green og som er klippet. 3) Golfbane: Et areal, der minimum består af en 9-huls golfbane og som er udlagt til golfspil, bestående af et eller flere af følgende baneelementer: Greens, teesteder, fairways, rough, semirough, træningsområde og natur. 4) Green: Det tætklippede areal omkring golfhullet, herunder forgreen. 5) Kommissionens gennemførelsesforordning om registre over plantebeskyttelsesmidler: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/564 af 10. marts 2023 om indholdet og formatet af registre over plantebeskyttelsesmidler ført af professionelle brugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. 6) Natur: Arealer omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse, og arealer med vegetation, der ikke er nævnt under punkt 2, 4, 11, 12, 14 og 15, samt stier, bunkers og hazards. 7) Pesticidbelastning: Belastningen af miljø og sundhed ved anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. 8) Plantebeskyttelsesmiddelforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF med senere ændringer. 9) Plantebeskyttelsesmidler: De bekæmpelsesmidler, der godkendes efter plantebeskyttelsesmiddelforordningen. 10) Professionelle brugere: Enhver person, der anvender plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer, jf. artikel 3, nr. 25, i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, jf. artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider med senere ændringer. 11) Rough: Den del af golfbanen mellem teestedet og green, der ikke er klippet som fairway, men som har højt græs, buske, træer, lyng eller anden vegetation samt waste areas, der vanskeliggør spillet. 12) Semi-rough: Områder langs fairway, hvor græsset er lidt højere end på fairway. 13) Sprøjtejournal: Register, som professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler fører i overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, 1. afsnit, 2. pkt., i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, artikel 1, stk. 1, jf. bilaget, og artikel 2 og 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning om registre over plantebeskyttelsesmidler og § 8, stk. 2, 3 og 5, i denne bekendtgørelse. 14) Teested: Startstedet på et golfhul, hvor det er tilladt at anvende tee. 15) Træningsområde: Driving-range, indspilsgreen, pitch bane, putting-green og lignende arealer.