BEK 1572/2025 · Bekendtgørelse om Organdonorregisteret m.m.
BEK 1572/2025 Art. 6
Personen kan via Organdonorregisteret tilkendegive: 1) ”Fuld tilladelse”, at personen vil donere alle sine organer efter sin død til transplantation og forskning i forbindelse med donationen, som har til hensigt at forbedre transplantationsresultater, eller udelukkende til transplantation. 2) ”Begrænset tilladelse”, at personen vil donere selvvalgte organer efter sin død til transplantation og forskning, som har til hensigt at forbedre transplantationsresultater, eller udelukkende til transplantation. 3) ”Ved ikke”, at personen lader sine nærmeste pårørende til at tage stilling til, om personens organer må anvendes til transplantation og forskning, som har til hensigt at forbedre transplantationsresultater efter sin død. 4) ”Forbud”, at personen modsætter sig at donere organer efter sin død.
Stk. 2. Tilkendegivelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan gøres betinget af, at personens pårørende samtykker til indgrebet.