BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
BEK 1571/2025 Art. 89
Rationsfiskeri
Fisk, der landes i en given rationsperiode, afskrives på denne periodes ration.
Stk. 2. Når et fartøjs perioderation for en fiskeart i et område er opfisket, er det ikke tilladt inden for rationsperioden at fiske efter den pågældende art, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For arter, der reguleres ved kalenderugerationer, kan fiskeri af den til enhver tid gældende kalenderugeration påbegyndes fra og med fredag i den nærmest forudgående kalenderuge.