Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet

BEK 1571/2025 Art. 77

FKA og IOK

Van krachtOfficiële tekst

Kvoteandele, der overstiger de maksimale satser, jf. § 62, stk. 1-3, § 66, stk. 1-3, og § 71, stk. 1 og 2, skal efter påbud fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen afhændes uden unødigt ophold, jf. dog § 65, stk. 1-2, § 69, stk. 1-2, § 71, stk. 3-4, § 72 og § 79.

Stk. 2. Såfremt der ved registrering af ejerskifte af et fartøj i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens registre blandt de direkte eller indirekte ejere er fysiske eller juridiske personer, som ved registrering af ejerskiftet vil overskride én eller flere af de maksimale satser for kvoteandele jf. § 62, stk. 1, § 66, stk. 1, og § 71, stk. 1, samt bilag 13, kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen træffe afgørelse om, at fartøjers årsmængder svarende til overskridelsen ikke uddeles, indtil kravene i §§ 62, 66 og 71 er opfyldt.

Stk. 3. Såfremt der ved registrering af ejerskifte eller i forbindelse med nyregistrering af et erhvervsfiskerselskab, jf. fiskerilovens § 16, blandt de direkte eller indirekte ejere er fysiske eller juridiske personer, som ved registrering af ejerskiftet vil overskride én eller flere af de maksimale satser for kvoteandele jf. § 62, stk. 1, § 66, stk. 1, og § 71, stk. 1 samt bilag 13, kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen træffe afgørelse om, at erhvervsfiskerselskabets årsmængder, svarende til overskridelsen, ikke uddeles til erhvervsfiskerselskabets fartøjer indtil kravene i §§ 62, 66 og 71 er opfyldt.