BEK 1571/2025 · Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet
BEK 1571/2025 Art. 53
FKA og IOK
Et fartøj, der ikke lever op til kravene i § 48, stk. 1, eller § 49, stk. 2, vil i det efterfølgende kvoteår få nedsat tildelingen af årsmængde med en andel svarende til afvigelsen i procentpoint fra efterlevelse af pågældende aktivitetskrav, jf. § 48, stk. 1, eller loft for overdragelse af årsmængde, jf. § 49, stk. 2.
Stk. 2. Nedsættelse af tildeling af årsmængde, jf. stk. 1, fortsættes og akkumuleres, indtil fartøjet efterlever § 48, stk. 1, eller § 49, stk. 2.
Stk. 3. Den procentvise nedsættelse af tildelingen af årsmængde, jf. stk. 1, foretages ligeligt på alle kvoter med andelen svarende til afvigelsen fra efterlevelse af aktivitetskravet, jf. § 48, stk. 1, eller loftet over overdragelse af årsmængde, jf. § 49, stk. 2.
Stk. 4. De årsmængder, som ikke tildeles fartøjet som følge af ikke at have levet op til kravene i § 48, stk. 1, eller § 49, stk. 2, overføres til Fiskereserven, jf. § 128, stk. 3.