Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1563/2025 · Bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale

BEK 1563/2025 Art. 20

Markedsføring og mærkning

Van krachtOfficiële tekst

Partier af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2, del A, og certificeret materiale af træarter nævnt i bilag 2, del B, må kun markedsføres, hvis de er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 8, afsnit 3, og er ledsaget af en mærkeseddel eller andet dokument fra leverandøren (leverandørdokumentet), der udover de oplysninger, der fremgår af bilag 8, afsnit 2, også indeholder de i bilag 8, afsnit 3, anførte oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Partier af frømateriale kan markedsføres til første køber, uanset at oplysningerne nævnt i bilag 8, afsnit 3, nr. 5, litra b og d, endnu ikke foreligger. Det skal fremgå af følgedokumentet, hvis oplysningerne først fremkommer senere.

Stk. 3. For partier, som ved indsamlingen indeholder små mængder af frø, som defineret i Kommissionens forordning 2301/2002/EF af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø, finder kravene i bilag 8, afsnit 3, nr. 5, litra b og d, ikke anvendelse.