BEK 1563/2025 · Bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale
BEK 1563/2025 Art. 11
Indsamling og certificering
Indsamling af formeringsmateriale fra godkendt grundmateriale af de i bilag 2, del A, nævnte træarter, må ikke påbegyndes, før Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har modtaget en anmeldelse herom. Ansøgning indsendes elektronisk til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på et skema, der fås hos styrelsen eller på styrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Anmeldelsen skal være modtaget i styrelsen senest 10 arbejdsdage, før indsamlingen agtes påbegyndt.
Stk. 3. Indsamling skal foretages i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 5.
Stk. 4. Efter anmodning certificerer styrelsen det indsamlede materiale ved at udstede et officielt stamcertifikat for partiet. Anmodningen skal indsendes elektronisk til styrelsen og indeholde følgende oplysninger om det indsamlede materiale: 1) Mængde. 2) Art. 3) Det nationale referencenummer på den bevoksning, som materialet er indsamlet fra.
Stk. 5. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for formeringsmateriale af de i bilag 2, del B, nævnte træarter, som ønskes indsamlet og certificeret efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007 med senere ændringer, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).