BEK 1551/2025 · Bekendtgørelse om tilskud som følge af moms på kunstneriske licenser
BEK 1551/2025 Art. 3
Bemyndigelse og udbetaling
Det årlige tilskud udbetales til Copydan Verdens TV, som bemyndiges til at varetage udbetaling af tilskud til de respektive tilskudsgivere. Udbetalingen skal ske efter en fordelingsnøgle, der aftales mellem Koda, Gramex og de kunstnerorganisationer, der indgår i Copydan Verdens TV, jf. § 35 a, stk. 2, i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret.
Stk. 2. Copydan Verdens TV fordeler tilskuddet, jf. stk. 1, til de respektive tilskudsgivere, som for hvert af deres områder er ansvarlige for at udbetale tilskud til de relevante skabende og udøvende kunstnere.
Stk. 3. Udbetaling af tilskud skal ske på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår samt følge gældende principper for retmæssig fordeling på de pågældende områder. Fordelingen kan eksempelvis ske via legater efter ansøgning.
Stk. 4. Udbetaling af tilskud kræver afgivelse af de minimis-erklæring, jf. § 6.