Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

BEK 1548/2025 Art. 56

Afsluttende bestemmelser og overgangsbestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes tillige den, der 1) ikke opfylder de forpligtelser, der fremgår af artikel 4, stk. 1, 3 eller 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (markedsovervågningsforordningen), der er pålagt de i markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 2, nævnte erhvervsdrivende, 2) ikke har en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1, eller ikke har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opgaven, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, og artikel 5, eller 3) som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af fuldmagten, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2.

Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.