Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

BEK 1548/2025 Art. 24

Overensstemmelsesvurdering

Van krachtOfficiële tekst

Når modul B i bilag 2 til afgørelse nr. 768/2008/EF anvendes, udføres EU-typeafprøvningen på den måde, som er angivet i punkt 2, andet led, i nævnte modul. En produktionstype i modul B kan dække over flere forskellige varianter af produktet, hvis 1) forskellen mellem varianterne ikke berører sikkerhedsniveauet og de øvrige krav til produktets funktionsdygtighed, og 2) der henvises til varianterne af produktet i den tilsvarende EU- typeafprøvningsattest, om nødvendigt gennem ændringer af den oprindelige attest.

Stk. 2. Når modul A1 i bilag 2 til afgørelse nr. 768/2008/EF anvendes, udføres produktkontrollen på et eller flere vandfartøjer, der repræsenterer fabrikantens produktion, og de supplerende krav i bilag 6 til denne bekendtgørelse finder anvendelse.

Stk. 3. Muligheden for at anvende de akkrediterede interne organer, der er omhandlet i modul A1 og C1 i bilag 2 til afgørelse nr. 768/2008/EF, finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Når modul F i bilag 2 til afgørelse nr. 768/2008/EF anvendes, finder proceduren beskrevet i bilag 7 til denne bekendtgørelse anvendelse ved overensstemmelsesvurdering af kravene til udstødningsemissioner.

Stk. 5. Når modul C i bilag 2 til afgørelse nr. 768/2008/EF anvendes, skal et bemyndiget organ udvalgt af fabrikanten for så vidt angår overensstemmelsesvurderingen af kravene til udstødningsemissioner i denne bekendtgørelse og i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1690 af 2. december 2015 om regulering af støj- og luftemissioner fra fritidsfartøjer, og hvis fabrikanten ikke arbejder under et relevant kvalitetssystem som beskrevet i modul H i bilag 2 til afgørelse nr. 768/2008/EF, gennemføre produktkontroller eller lade sådanne udføre med vilkårlige intervaller fastsat af den pågældende myndighed for at kontrollere kvaliteten af den interne produktkontrol. Såfremt kvalitetsniveauet synes at være utilfredsstillende, eller det synes nødvendigt at kontrollere validiteten af de data, fabrikanten har forelagt, anvendes proceduren i bilag 8.