Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1548/2025 · Bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

BEK 1548/2025 Art. 2

Almindelige bestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende produkter: 1) Fritidsfartøjer og delvis færdigbyggede fritidsfartøjer. 2) Personlige fartøjer og delvis færdigbyggede personlige fartøjer. 3) Komponenter anført i bilag 2, når disse bringes i omsætning separat i Unionen, i det følgende benævnt »komponenter«. 4) Fremdriftsmotorer, der er monteret eller specielt beregnet til montering i eller på vandfartøjer. 5) Fremdriftsmotorer, der er monteret i eller på vandfartøjer, og som undergår en større ændring. 6) Vandfartøjer, som undergår en større ombygning.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på følgende produkter: 1) For så vidt angår kravene til konstruktion og bygning i bilag 1, del A: a) Vandfartøjer, der udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads, herunder kaproningsbåde og robåde bestemt til træning, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten. b) Kanoer og kajakker konstrueret til fremdrift udelukkende ved menneskelig kraft, gondoler og vandcykler. c) Surfbrætter konstrueret udelukkende til fremdrift ved vind og betjening af en eller flere personer, der står op. d) Surfbrætter. e) Originale historiske vandfartøjer og individuelle reproduktioner af sådanne, der er konstrueret før 1950, og som hovedsagelig er bygget med originale materialer og er betegnet som sådanne af fabrikanten. f) Forsøgsfartøjer, så længe de ikke bringes i omsætning på EU-markedet. g) Vandfartøjer bygget til eget brug, såfremt de ikke efterfølgende inden for en periode på fem år fra vandfartøjets ibrugtagning bringes i omsætning på EU-markedet. h) Vandfartøjer specielt beregnet til at skulle have en besætning og til erhvervsmæssig befordring af passagerer, jf. dog stk. 3, uanset antallet af passagerer. i) Undervandsfartøjer. j) Luftpudefartøjer. k) Hydrofoilfartøjer. l) Dampdrevne vandfartøjer med ydre forbrænding, der anvender kul, koks, træ, olie eller gas som brændstof. m) Amfibiefartøjer, dvs. fartøjer, der er hjuldrevne eller har larvefødder, og som kan bevæge sig både til vands og på fast grund. 2) For så vidt angår kravene med hensyn til udstødningsemissioner i bilag 1, del B: a) Fremdriftsmotorer, der er monteret eller specielt beregnet til montering i følgende produkter: i) Vandfartøjer, der udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten. ii) Forsøgsfartøjer, forudsat at de ikke bringes i omsætning på EU-markedet. iii) Vandfartøjer specielt beregnet til at skulle have en besætning og til erhvervsmæssig befordring af passagerer, jf. dog stk. 3, uanset antallet af passagerer. iv) Undervandsfartøjer. v) Luftpudefartøjer. vi) Hydrofoilfartøjer. vii) Amfibiefartøjer dvs. fartøjer, der er hjuldrevne eller har larvefødder, og som kan bevæge sig både til vands og på fast grund. b) Originale historiske motorer og individuelle reproduktioner af sådanne, som er baseret på en konstruktion fra før 1950, som ikke er seriefremstillet, og som er monteret i de i litra a), nr. v) eller vii), omhandlede vandfartøjer. c) Fremdriftsmotorer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke efterfølgende inden for en periode på fem år fra vandfartøjets ibrugtagning bringes i omsætning på EU- markedet. 3) For så vidt angår kravene med hensyn til støjemissioner i bilag 1, del C: a) Alle vandfartøjer omhandlet i litra b. b) Vandfartøjer bygget til eget brug, såfremt de ikke efterfølgende inden for en periode på fem år fra vandfartøjets ibrugtagning bringes i omsætning på EU-markedet.

Stk. 3. Det forhold, at samme vandfartøj også kan anvendes til udlejning og til oplæring til sports- og fritidsformål, betyder ikke, at det udelukkes fra bekendtgørelsens anvendelsesområde, hvis det bringes i omsætning på EU-markedet til rekreative formål.