Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1529/2025 · Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

BEK 1529/2025 Art. 30

Kvalitetssikring og lokale uddannelsesudvalg

Van krachtOfficiële tekst

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvikler og vedligeholder fælles kvalitetssikringsredskaber for arbejdsmarkedsuddannelse og kan gennemføre stikprøveundersøgelser af uddannelsesinstitutionernes og efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne og efteruddannelsesudvalgene skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber fastlagt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og medvirke til vedligeholdelse, udvikling og fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber.

Stk. 3. Med henblik på kvalitetssikring, såvel overordnet i forhold til arbejdsmarkedsuddannelse som i forhold til den enkelte uddannelsesinstitutions virksomhed, indberetter institutionerne, 1) hvilke deltagere i undervisning der har deltaget i og bestået henholdsvis ikke bestået hver af de afholdte prøver, 2) til hvilke deltagere i undervisning der måtte være meddelt dispensation for prøveaflæggelse, 3) hvilke deltagere i undervisning der uden at have fået dispensation ikke har deltaget i prøven, 4) hvilke deltagere der har fået bevis eller certifikat uden at have gennemført en prøve, herunder om der er tale om individuel kompetencevurdering, 5) hvilke personer der uden at have deltaget i undervisning har deltaget i og bestået henholdsvis ikke bestået prøven som selvstuderende, og 6) hvilke deltagere, der efter undervisning i en arbejdsmarkedsuddannelse, hvortil der ikke er knyttet en prøve, ikke har modtaget bevis eller certifikat.