BEK 1516/2025 · Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
BEK 1516/2025 Art. 67
Administrative bestemmelser
Virksomheder skal indgive anmeldelse til politiet ved begrundet mistanke om tyveri af stoffer og blandinger, der er klassificeret 1) efter klassificeringsforordningen som akut toksiske i kategori 1 med faresætningerne H300, H310 eller H330, 2) efter klassificeringsforordningen som akut toksiske i kategori 2 med faresætningerne H300, H310 eller H330 eller 3) efter klassificeringsforordningen som akut toksiske i kategori 3 med faresætningerne H301, H311 eller H331.
Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger: 1) Betegnelse eller handelsnavn for stoffet eller blandingen. 2) For bekæmpelsesmidler: Registreringsnummer. 3) Den stjålne mængde. 4) Faresætninger eller H-numre for stoffet eller blandingen. 5) For enkeltstoffer: Stoffets CAS-nummer. 6) For blandinger: CAS-nummer for det eller de stoffer, der har givet anledning til blandingens klassificering, jf. stk. 1. 7) Eventuelle andre kendetegn, eksempelvis serienumre eller produktionsnumre.