BEK 1516/2025 · Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
BEK 1516/2025 Art. 32
Særlige bestemmelser for giftige og meget giftige bekæmpelsesmidler
Den der sælger meget giftige bekæmpelsesmidler, skal føre bog over hvert køb og salg af disse midler.
Stk. 2. Bogføring skal foretages straks efter, at dispositionen har fundet sted og skal indeholde oplysning om dato, køberens navn og adresse, autorisationsnummer, midlernes handelsnavn samt antal og størrelse af pakningerne.
Stk. 3. Ved bogføring skal forhandlerens beholdning af de i stk. 1 nævnte midler til enhver tid klart fremgå af bogen eller af en udskrift fra forhandlerens normale bogholderi foretaget på en måde, der kan godkendes af Miljøstyrelsen.
Stk. 4. Bogen med bilag skal opbevares i fem år efter at være udskrevet. Hvis bogføring finder sted elektronisk eller ved hjælp af et løsbladssystem, skal bogføringen opbevares fem kalenderår tilbage.