Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1516/2025 · Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler

BEK 1516/2025 Art. 25

Salg og besiddelse m.v. af bekæmpelsesmidler

Van krachtOfficiële tekst

Bekæmpelsesmidler skal opbevares i den oprindelige emballage, jf. dog stk. 4, og med korrekt mærkning.

Stk. 2. Bekæmpelsesmidler, rester af bekæmpelsesmidler, tom emballage samt sprøjtevæsker og fortyndinger af koncentrerede bekæmpelsesmidler skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og utilgængeligt for børn. Midlerne samt tom emballage må ikke opbevares sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende.

Stk. 3. Sprøjtevæsker og fortyndinger af koncentrerede bekæmpelsesmidler må ikke efterlades et sted, hvor der er adgang for uvedkommende.

Stk. 4. Sprøjtetanke, der indeholder sprøjtevæsker, skal under opbevaring påføres et eller flere mærker, som indeholder følgende oplysninger: 1) Navn og registreringsnummer på plantebeskyttelsesmidlet, der indgår i sprøjtevæsken. 2) Koncentrationen af sprøjtevæsken. 3) Dato for overførsel til sprøjtetanken.