BEK 1502/2025 · Bekendtgørelse om frugtsaft m.v.
BEK 1502/2025 Art. 6
For blandinger af frugtsaft fra koncentrat eller frugtsaft med reduceret sukkerindhold fra koncentrat med frugtsaft eller med frugtsaft med reduceret sukkerindhold, skal mærkningen indeholde angivelsen »fra koncentrat« eller »delvis fra koncentrat«.
Stk. 2. For frugtnektar, som helt eller delvis er fremstillet af et eller flere koncentrerede produkter skal mærkningen indeholde angivelsen »fra koncentrat« eller »delvis fra koncentrat«.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte angivelser skal være iøjnefaldende og med klart synlige bogstaver og skal anføres i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen.