Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1480/2025 · Bekendtgørelse om CO2-kvoter til varmeproduktion

BEK 1480/2025 Art. 5

Van krachtOfficiële tekst

Har en varmeproduktionsenhed flere varmeaftagere, skal de overskydende gratis tildelte CO 2 -kvoter i medfør af § 4, stk. 1, fordeles forholdsmæssigt på de enkelte varmeaftagere i forhold til deres varmeaftags andel i CO 2 -udledningen i det foregående kalenderår, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2. Hvis varmeproduktionsenheden får meddelelse om tildeling af gratis CO 2 -kvoter ud fra forskellige tildelingsprincipper vedrørende varmeaftagerne, f.eks. fordi den ene varmeaftager er helt eller delvist carbon-leakage udsat, skal fordelingen af de overskydende gratis tildelte CO 2 -kvoter til de enkelte varmeaftagere følge samme tildelingsprincipper.

Stk. 3. Er det ikke muligt at overføre overskydende gratis tildelte CO 2 -kvoter til en varmeaftager, jf. § 4, stk. 1, fordi varmeaftageren ikke længere eksisterer, skal dennes andel af de overskydende gratis tildelte CO 2 -kvoter efter stk. 1 eller 2 fordeles mellem de resterende varmeaftagere efter samme fordelingsprincipper som efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4. Varmeaftagerne kan aftale en anden fordeling af de overskydende gratis tildelte CO 2 -kvoter end den, der er nævnt i stk. 1, f.eks. hvis en varmeaftager afholder omkostninger til energibesparelser eller omlægning af produktionen.