BEK 1469/2025 Art. 1
Med bøde straffes den, der overtræder artikel 5, artikel 9, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3 eller artikel 12, stk. 1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 af 13. marts 2024 om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame. Ved bødeberegningen anvendes de kriterier, der er opregnet i forordningens artikel 25, stk. 4, og med det loft, der er fastsat i forordningens artikel 25, stk. 2.
Stk. 2. Den, der ikke imødekommer Radio- og tv-nævnets anmodning om at fremsende oplysninger, jf. forordningens artikel 16, stk. 1, 2. pkt., stk. 3-5, straffes med bøde.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.