Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1456/2025 · Bekendtgørelse om databestemmelser om offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler

BEK 1456/2025 Art. 7

Van krachtOfficiële tekst

Operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler eller, i overensstemmelse med aftalerne mellem dem, ejerne af disse standere skal senest den 14. april 2025 sende oplysninger om deres API via en digital selvbetjeningsløsning anvist på Færdselsstyrelsens hjemmeside til opfyldelse af AFI-forordningens artikel 20, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 2. Ved indsendelse af oplysninger efter stk. 1 skal operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter identificere sig ved anvendelse af deres unikke identifikationskode tildelt efter § 4, stk. 2.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal indsendes af operatører eller ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler, eller af en tjenesteyder, som operatøren eller ejeren har bemyndiget som indberetter på operatørens eller ejerens vegne.

Stk. 4. Operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler skal ajourføre oplysningerne, som afgives om deres API ved indsendelse af oplysninger efter stk. 1, senest 1 hverdag efter ændringer indtræffer. Ajourføring skal ske via en digital selvbetjeningsløsning anvist på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 5. Operatører og ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler skal ved indsendelse efter stk. 1, følge de til enhver tid angivne formater og anvisninger på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 6. Færdselsstyrelsens anviste digitale selvbetjeningsløsning leverer oplysninger om API fra operatører eller ejere af offentligt tilgængelige ladepunkter og tankstandere til alternative drivmidler til brug for Klimadatastyrelsens opgavevaretagelse efter § 6.