BEK 1453/2025 · Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v.
BEK 1453/2025 Art. 6
Udledningstilladelse til driftsledere og brændstofoperatører
En brændstofoperatørs ansøgning om udledningstilladelse for overgang til forbrug af brændsel, der anvendes til forbrænding i bygningssektoren, vejtransportsektoren eller andre sektorer, skal indeholde en beskrivelse af følgende: 1) Brændstofoperatøren, som skal være éntydigt identificeret. 2) Den type brændsel, der overgår til forbrug, og som anvendes til forbrænding i de sektorer, der er omhandlet i kvotedirektivets bilag III, samt de måder, hvorpå brændstofferne overgår til forbrug. 3) Det eller de endelige anvendelsesformål for de brændstoffer, der overgår til forbrug, jf. nr. 2. 4) Planlagte foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissioner i overensstemmelse med de i kvotedirektivets artikel 14 og 30f omhandlede gennemførelsesretsakter, jf. § 19, stk. 1. 5) Et ikke-teknisk resumé af oplysningerne i nr. 1-4.