BEK 1446/2025 Art. 6
Spildevandsplanen
Kommunalbestyrelsens spildevandsplan skal ud over de i § 4 oplistede oplysninger og kortbilag indeholde følgende: 1) Den geografiske afgræsning af de områder, der fastlægges i medfør af § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse. 2) Kortlægninger, data m.v., som kommunalbestyrelsen har lagt til grund ved fastlæggelsen af områder i medfør af § 32, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. § 7. 3) Spildevandsforsyningsselskabernes grundvandssænkende foranstaltninger til forsyning af områder og den forventede tidsmæssige gennemførelse heraf, jf. § 32 b, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, samt i hvilket omfang den enkelte ejendom er tilsluttet.