Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1444/2025 · Bekendtgørelse om tandpleje

BEK 1444/2025 Art. 29

Tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper

Van krachtOfficiële tekst

Regionsrådet yder et særligt tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje til patienter, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af en medfødt sjælden sygdom.

Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af medfødte sjældne sygdomme, jf. stk. 1, skal dokumenteres over for regionen via journaloptegnelser, erklæring fra egen tandlæge samt forudgående odontologisk udredning, diagnostik og behandlingsplanlægning fra et af de odontologiske landsdels- og videnscentre, jf. § 25, nr. 4. Regionsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud.

Stk. 3. Regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter efter stk. 1, der ansøger om tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet dokumenteret betydelig oral funktionsnedsættelse, som følge af sygdommen eller sygdomsbehandlingen.

Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæger eller tandplejere kan maksimalt udgøre 2.280 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar 2025). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder - regnet fra bevillingsansøgningen - der overstiger den maksimale egenbetaling, betaler regionen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.

Stk. 5. Patientens samlede maksimale egenbetaling for omsorgstandpleje efter § 10, stk. 1, specialtandpleje efter § 15, stk. 1, og tandpleje efter § 26, stk. 5, § 27, stk. 6, § 28, stk. 7, § 29 stk. 4, § 30, stk. 7, § 31, stk. 7, § 32, stk. 7, kan maksimalt udgøre 2.280 kr. inden for en periode på 12 måneder (grundbeløb pr. 1. januar 2025).

Stk. 6. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før regionsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.

Stk. 7. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse.

Stk. 8. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 6 og 7, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som regionen har godkendt støtte til.

Stk. 9. Der ydes støtte til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese.