BEK 1430/2025 Art. 2
Revision af tilsagn
Tilsagnshavere, der modtager udbetaling af tilskud, jf. de i § 1 nævnte tilsagn efter 1. januar 2026 er omfattet af reglerne om konditionalitet og social konditionalitet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte krav gælder ikke for tilsagnshavere, som modtager samlet restudbetaling for den resterende tilskudsperiode i henhold til følgende regler: 1) Bekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2025 om supplerende bestemmelser om mulighed for restudbetaling for 20-årige tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller tilskud til fastholdelse af vådområder m.v. 2) Bekendtgørelse nr. 1093 af 8. september 2025 om restudbetaling af 20-årige tilsagn om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift eller tilskud til skov med biodiversitetsformål for så vidt angår bevaring af gamle træer. 3) Bekendtgørelse nr. 1177 af 1. oktober 2025 om restudbetaling af 20-årige tilsagn om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift eller tilskud til skov med biodiversitetsformål for så vidt angår varige udlæggelse af skovarealer som urørt skov og fastholdelse af etablerede naturlige vandstandsforhold.