BEK 1425/2025 · Bekendtgørelse om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere
BEK 1425/2025 Art. 4
Ved rådgivning og rådgivningstjenester om boligkreditaftaler og formidling af boligkreditaftaler skal boligkreditgiveren og boligkreditformidleren sikre, at den ansatte har tilstrækkelig viden inden for følgende områder: 1) Produktkendskab til boligkreditaftaler og de tillægsydelser, der typisk udbydes på markedet sammen med disse. 2) Lovgivning vedrørende boligkreditaftaler til forbrugere, særligt om forbrugerbeskyttelse og relevant lovgivning om gæld. 3) Processen i forbindelse med køb af fast ejendom. 4) Vurdering af fast ejendom. 5) Tinglysning. 6) Markedet for boligkreditaftaler. 7) God skik, jf. bekendtgørelse om god skik for boligkredit. 8) Kreditvurdering af forbrugere. 9) Finansiel og økonomisk forståelse. 10) Skatteregler, som er relevante for forbrugeren i forbindelse med boligkreditaftaler.
Stk. 2. Boligkreditgiveren og boligkreditformidleren skal sikre, at den ansatte i virksomheden kan 1) analysere forbrugerens behov for boligkreditaftaler navnlig på basis af forbrugerens egne oplysninger, 2) præsentere og begrunde mulige og hensigtsmæssige løsninger af forbrugerens behov for at indgå en boligkreditaftale, 3) vejlede om de forskellige boligkreditaftalers virkemåde, og 4) foretage en beregning af de økonomiske konsekvenser af de forskellige løsninger.