Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1424/2025 · Bekendtgørelse om kompensation for tab af markedsværdi på arealer ved ekstensivering i forbindelse med vand- og klimaprojekter og klima-lavbund-, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter

BEK 1424/2025 Art. 9

Van krachtOfficiële tekst

Hvis projektejer efter udbetaling af værditabskompensation til lodsejerne ikke kan realisere et projekt, og projektet som en konsekvens heraf bortfalder, fremsættes der krav om tilbagebetaling af den oprindelige værditabskompensation hos ejeren af arealet, jf. dog stk. 4 og 5, med oplysning om muligheden for i stedet at sælge det værditabskompenserede areal til staten, jf. § 10.

Stk. 2. Værditabskompensationen kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt af lodsejer i tilfælde af, at et areal eller en del heraf, hvortil der er ydet værditabskompensation, efter tilretning af projektgrænsen ikke længere er omfattet af projektet, eller projektejer har meddelt, at projektet er helt eller delvist bortfaldet, jf. dog § 10.

Stk. 3. Ved beregning af tilbagebetalingskravet, jf. stk. 1 og 2, tages der hensyn til, at der ikke kræves tilbagebetaling for den periode, i hvilken arealet eller en del heraf har været omfattet af projektet og ekstensiveringsdeklarationen.

Stk. 4. Tilbagebetalingskravet efter stk. 1 og 2 nedsættes med 10 pct. af den udbetalte værditabskompensation ganget med antal hele år, der er gået fra datoen for afsigelse af jordfordelingskommissionens kendelse efter jordfordelingsloven i projektet.

Stk. 5. Afsiger jordfordelingskommissionen ikke kendelse efter jordfordelingsloven i projektet, skal tilbagebetalingskravet efter stk. 4 i stedet regnes fra den skæringsdato i projektet, der fastsættes i henhold til jordfordelingsloven.

Stk. 6. Angår tilbagebetalingskravet alene en del af et areal, beregnes tilbagebetalingskravet på baggrund af en gennemsnitlig kvadratmeterpris af den udbetalte værditabskompensation.