BEK 1409/2025 Art. 8
Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der varetager transmissionsvirksomhed af elektricitet eller systemansvarlig virksomhed af elektricitet, herunder Datahub, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder skal betale det i stk. 2-4 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til: 1) Forsyningstilsynets afgørelser om, at dele af elhandelsvirksomhedernes data om transaktioner skal stilles til rådighed for andre markedsdeltagere, jf. § 84 b, stk. 3, i lov om elforsyning. 2) Overvågning af engros- og detailmarkedet, jf. bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v. 3) Forsyningstilsynets øvrige opgavevaretagelse, herunder deltagelse i internationalt arbejde, som gebyrfinansieres efter § 78, stk. 1, i lov om elforsyning.
Stk. 2. For Energinets betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. GWh, der transporteres gennem eltransmissionsnettet til forbrug i Danmark: 262,37 kr. pr. GWh.
Stk. 3. For netvirksomheders betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. GWh, der transporteres gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark: 262,37 kr. pr. GWh.
Stk. 4. For betaling efter stk. 1 fra elhandelsvirksomheder, registreret i datahubben efter § 72 a, stk. 1, i lov om elforsyning, fastsættes følgende takster pr. GWh, der leveres til forbrug i Danmark: 262,37 kr. pr. GWh.