BEK 1406/2025 · Bekendtgørelse om gasdistributionsselskabers reguleringsregnskaber
BEK 1406/2025 Art. 4
Regnskabsoplysninger mv.
Reguleringsregnskabet skal indeholde regnskabsoplysninger om følgende: 1) Indtægter, jf. § 2, nr. 11, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber, herunder andre indtægter, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber. 2) Driftsomkostninger, jf. § 2, nr. 7, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber, herunder a) omkostninger til tab på debitorer, indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse og andre driftsomkostninger, og b) omkostninger omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning. 3) Den bogførte værdi ultimo reguleringsåret af gasdistributionsselskabets aktiver til brug for selskabets aktiviteter, som er idriftsat økonomisk. 4) Afskrivninger af aktiver til gasdistributionsselskabets aktiviteter, som er økonomisk idriftsat. 5) Fysisk gasnettab. 6) Leveret gas. 7) Antal afregningsmålere. 8) Antal stationer. 9) Eventuelle færre omkostninger som følge af opgaver som gasdistributionsselskabet er pålagt i henhold til § 30 a, stk. 2, og § 44, stk. 1, i lov om gasforsyning, jf. § 11, stk. 2, og stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber. 10) Eventuelle færre omkostninger som følge af opgaver som gasdistributionsselskabet er pålagt i henhold til lov om sikkerhed for gasanlæg og gasinstallationer, jf. § 11, stk. 2, og stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber. 11) Eventuelle færre omkostninger til tab af gasdistributionssystemer, jf. § 11, stk. 2, og stk. 3, nr. 3, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber. 12) Eventuelle færre omkostninger som følge af udvidelse, formindskelse eller ændring af gasdistributionsselskabets distributionssystem, som er lagt til grund ved fastsættelse af indtægtsrammen, herunder ændringer som følge af fusion eller spaltning, jf. § 12 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber. 13) Eventuelle færre omkostninger som følge af bortfald af krav i medfør af lov om gasforsyning og anden lovgivning eller regler i medfør heraf, der er lagt til grund for beregning af gasdistributionsselskabets indtægtsramme, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.
Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal indeholde redegørelse for ændringer af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis i forhold til seneste udmeldte regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis. Endvidere skal gasdistributionsselskabet redegøre for, hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen. Stk.3 . Reguleringsregnskabet skal indeholde dokumentation for gasdistributionsselskabets eventuelle ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 11-13 og om forhøjelse af omkostningsrammen og justering af det samlede forrentningsgrundlag efter § 20, stk. 1-3, i bekendtgørelse om indtægtsrammer for gasdistributionsselskaber.