BEK 1403/2025 · Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling efter lov om Forsyningstilsynet
BEK 1403/2025 Art. 4
Transmissionsselskaber, systemoperatører, transmissionssystemejere, lagerselskaber, gasdistributionsselskabet og gasleverandører skal betale det i stk. 2-5 fastsatte gebyr til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til drift og opgavevaretagelse efter lov om Forsyningstilsynet, jf. § 1.
Stk. 2. For transmissionsselskabers, systemoperatørers, transmissionssystemejeres betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem gastransmissionsnettet til forbrug i Danmark: 0,00 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 6.
Stk. 3. For lagerselskabers betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem gastransmissionsnettet til forbrug i Danmark: 0,00 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 6.
Stk. 4. For gasdistributionsselskabets betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der transporteres gennem gasdistributionsselskabets net til forbrug i Danmark: 0,00 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 6.
Stk. 5. For gasleverandørers betaling efter stk. 1 fastsættes følgende takster pr. million Nm 3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm 3 , der sælges til forbrug i Danmark og som ikke er forsyningspligtprodukt: 0,00 kr. pr. million Nm 3 , jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Hvis den nedre brændværdi for gassen er forskellig fra 39,6 MJ pr. Nm 3 , ændres betalingen i henhold til stk. 2-5 forholdsmæssigt derefter.