Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1401/2025 · Bekendtgørelse om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren m.v. og bæredygtighed

BEK 1401/2025 Art. 12

Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelser af drivhusgasemissioner for drivhusgasreducerende brændstoffer

Van krachtOfficiële tekst

Drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af vedvarende brændstoffer og genanvendte kulstofbrændsler, der tages i betragtning med henblik på opfyldelse af CO 2 e-fortrængningskrav og iblandingskrav i § 3, stk. 1, og 2, skal være 1) mindst 50 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport og produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015, 2) mindst 60 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport og produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015 og indtil 31. december 2020, 3) mindst 65 pct. for biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021 og 4) mindst 70 pct. for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 29, vedvarende brint som mellemprodukt, jf. § 2, stk. 1, nr. 31, og genanvendt kulstofbrændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 18. Opgørelsen af drivhusgasemissionsbesparelser fra disse brændstoffer, og fastlæggelsen af andelen af vedvarende energi i disse brændstoffer, skal ske i overensstemmelse med regler fastsat i VE-direktivet, artikel 27, stk. 6, og Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse og Kommissionens delegerede forordning om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler.

Stk. 2. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport er påbegyndt.

Stk. 3. Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer og biogas forbrugt i transport beregnes i overensstemmelse med bilag 1.