BEK 1393/2025 Art. 40
Dispensation og vilkår for tilladelser
I en tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan Energistyrelsen stille følgende vilkår: 1) At krav stillet af Energinet som forudsætning for nettilslutning overholdes. 2) At tilslutningen til det kollektive elforsyningsnet tilrettelægges således, at denne ikke medfører omkostninger for de øvrige brugere af det kollektive elforsyningsnet. 3) At ejeren, inden byggearbejder påbegyndes, fremsender yderligere oplysninger af relevans for godkendelsen. 4) At ejeren giver Energistyrelsen, Energinet og netvirksomheden alle relevante oplysninger om anlæggets indretning og drift. 5) At ejeren indsender statistiske oplysninger til brug for Energistyrelsens udarbejdelse af energistatistik. 6) At ejeren løbende indsender målinger, foretaget eller verificeret af en uafhængig instans, som dokumenterer opfyldelse af emissionskrav m.v. 7) At projektet er i overensstemmelse med anden lovgivning. 8) At nødvendige tilladelser efter anden lovgivning kan opnås. 9) At ejeren forpligter sig til at overholde relevante gældende og kommende regler i lovgivningen, herunder administrativt fastsatte regler samt regler fastsat af EU-Kommissionen. 10) At anlægsarbejdet afsluttes inden en nærmere angiven frist. 11) At vilkår stillet efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 12 overholdes. 12) At ansøger fremsendes dokumentation for samlet reduktion af drivhusgasudledningen, såfremt § 19, stk. 2 og § 31, stk. 2, anvendes.