BEK 1388/2025 · Bekendtgørelse om transport af radioaktivt materiale
BEK 1388/2025 Art. 1
Supplerende regler
Denne bekendtgørelse supplerer bekendtgørelsen om ioniserende stråling og strålebeskyttelse og de transportformspecifikke bestemmelser angående farligt gods klasse 7.
Stk. 2. Ved de transportformspecifikke bestemmelser efter stk. 1 forstås: 1) For jernbanetransport: Reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID) i medfør af bekendtgørelsen om anvendelse af RID i national transport og transport af farligt gods i håndbagage m.v. 2) For lufttransport: Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air (ICAO-TI) i medfør af bekendtgørelsen om lufttransport af farligt gods. 3) For søtransport: International Maritime Dangerous Goods (IMDG) Code i medfør af bekendtgørelsen om skibes bygning og udstyr m.v., gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS). 4) For vejtransport: Konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) i medfør af bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark for transport af farligt gods klasse 7 i henhold til de transportformspecifikke bestemmelser.