BEK 1385/2025 · Bekendtgørelse om radioaktive stoffer
BEK 1385/2025 Art. 101
Sikring og beredskab
For højaktivt radioaktivt materiale, der er omfattet af krav om sikring, skal der udarbejdes en sårbarhedsvurdering og en sikringsplan.
Stk. 2. Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. stk. 1, skal dokumenteres i en versionsstyret rapport.
Stk. 3. Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. stk. 1, skal godkendes af Sundhedsstyrelsen, inden det radioaktive materiale anskaffes.
Stk. 4. Sårbarhedsvurdering og sikringsplan, jf. stk. 1, skal løbende opdateres. Ved ændring af en sårbarhedsvurdering eller en sikringsplan, der har betydning for sikringsmæssige forhold, skal den ændrede sårbarhedsvurdering eller sikringsplan godkendes af Sundhedsstyrelsen.