BEK 1384/2025 · Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
BEK 1384/2025 Art. 74
Krav til brug af strålekilder og stråleudsættelse
Der skal, hvor relevant, udføres regelmæssig statuskontrol af strålekilder og udstyr.
Stk. 2. Statuskontrol skal udføres med det interval, der fremgår af bekendtgørelse om radioaktive stoffer og bekendtgørelse om strålingsgeneratorer.
Stk. 3. Resultatet af statuskontroller skal dokumenteres. Navnet på den virksomhed og den person, der har udført kontrollen, skal fremgå af dokumentationen.
Stk. 4. Virksomheden, der får udført statuskontrol, skal bevare dokumentation for resultatet af de seneste 5 statuskontroller. Dokumentationen skal være tilgængelig for alle relevante arbejdstagere i virksomheden.
Stk. 5. Hvis der ved statuskontrol konstateres fejl eller mangler ved strålekilder eller udstyr, der kan medføre utilsigtet bestråling, skal virksomheden, der har udført statuskontrollen, snarest muligt sende indberetning herom til Sundhedsstyrelsen, jf. § 88.