Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1384/2025 · Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

BEK 1384/2025 Art. 55

Krav til brug af strålekilder og stråleudsættelse

Van krachtOfficiële tekst

Der skal udføres eftersyn af strålekilder, anlæg og relevant udstyr.

Stk. 2. Eftersyn skal udføres for de strålekilder, anlæg og relevant udstyr og med det interval, der fremgår af bekendtgørelse om radioaktive stoffer, bekendtgørelse om strålingsgeneratorer eller bekendtgørelse om transport af radioaktivt materiale.

Stk. 3. Eftersyn skal, hvor relevant, suppleres med radiologisk kontrol.

Stk. 4. Resultatet af eftersyn og radiologisk kontrol skal dokumenteres. Navnet på den person, og, hvor relevant, den virksomhed, der har udført eftersynet og den radiologiske kontrol, skal fremgå af dokumentationen.

Stk. 5. Virksomheden, der får udført eftersyn og radiologisk kontrol, skal bevare dokumentation for resultatet af de seneste 5 eftersyn og eventuelle tilhørende radiologiske kontroller. Af dokumentationen skal fremgå seneste dato for næste eftersyn. Dokumentationen skal være tilgængelig for alle relevante arbejdstagere i virksomheden.

Stk. 6. Lukkede radioaktive kilder, strålingsgeneratorer og relevant udstyr skal, hvis muligt, være mærket med dato for sidste eftersyn og seneste dato for næste eftersyn.