BEK 1384/2025 · Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse
BEK 1384/2025 Art. 26
Tilladelse, underretning og undtagelse
Brug af strålekilder eller stråleudsættelse kræver, afhængig af art, omfang og kompleksitet af brugen eller stråleudsættelsen, tilladelse fra eller underretning til Sundhedsstyrelsen eller er undtaget fra krav om tilladelse fra eller underretning til Sundhedsstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om radioaktive stoffer, bekendtgørelse om strålingsgeneratorer eller bekendtgørelse om transport af radioaktivt materiale.
Stk. 2. Hvor brug af strålekilder eller stråleudsættelse er omfattet af krav om tilladelse, skal tilladelse fra Sundhedsstyrelsen være indhentet, og registrering af eventuelle strålekilder og anlæg, jf. § 28, være bekræftet af Sundhedsstyrelsen, inden brug af strålekilder eller stråleudsættelse må finde sted.
Stk. 3. Hvor brug af strålekilder eller stråleudsættelse er omfattet af krav om underretning, skal underretningen være bekræftet af Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsens kvittering for registrering af eventuelle strålekilder og anlæg, jf. § 28, være modtaget, inden brug af strålekilder eller stråleudsættelse må finde sted.
Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til eller underretning om brug af strålekilder eller stråleudsættelse skal ske efter de procedurer og indeholde de oplysninger, der fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside.