Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1381/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til bio-ordninger for 2026

BEK 1381/2025 Art. 40

Ordningens indhold

Van krachtOfficiële tekst

Ansøgning om tilskud kan ikke omfatte følgende arealer: 1) Arealer, der for 2026 er registreret som beliggende inden for 3-metersbræmmer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 4), jf. kort.lbst.dk/724 »3-metersbræmmer, 2026«. 2) Arealer, der 1. november 2025 er registreret som § 3-areal på Danmarks Miljøportal, jf. kort.lbst.dk/724 »§ 3-arealer, 2026« og »§ 3-søer, 2026«. 3) Arealer, der for 2026 er registreret som omfattet af § 21 b, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. kort.lbst.dk/724 »25-meters beskyttelseszoner omkring vandboringer, 2026«. 4) Arealer, der for 2026 er registreret i IMK som arealer, der ikke er tilskudsberettigede under grundbetalingsordningen. 5) Arealer, der for 2026 er registreret i IMK som arealer til opfyldelse af GLM 10, jf. bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2026. 6) Arealer, der for 2026 er registreret i IMK som markkrat. 7) Arealer, der for 2026 er registreret i IMK som GLM-søer og GLM-fortidsminder.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte arealer kan indgå i den indtegnede ansøgte mark. Hvis den indtegnede ansøgte mark ikke overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses størrelsen af den ansøgte mark som størrelsen af den indtegnede mark. Hvis den indtegnede ansøgte mark overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, anses de overlappende arealer ikke som omfattet af ansøgning om tilskud og fratrækkes størrelsen af den indtegnede mark ved fastsættelse af størrelsen af den ansøgte mark.