Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1363/2025 · Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2026

BEK 1363/2025 Art. 4

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ansøgt areal: Det areal, der søges om tilskud til under en tilskudsordning. 2) Braklagt areal: Omdriftsareal uden produktion af afgrøder eller afgræsning, som opretholdes i en stand, der gør det egnet til landbrugsproduktion uden forberedende foranstaltninger udover brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner. 3) Forpligtelser: De forpligtelser, der gælder for ansøger til at udføre eller undlade en handling efter den ansøgte tilskudsordning. 4) GLM: Minimumsstandarder for god landbrugs- og miljømæssig stand som omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2021/2115 og §§ 4-21 i bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2026. 5) Godkendt, ansøgt areal: Den del af det ansøgte areal, hvor kriterierne for tilskudsberettigelse er opfyldt. 6) Kriterier for tilskudsberettigelse: De kriterier, der skal opfyldes for at kunne få tilskud efter den ansøgte tilskudsordning. 7) Landbrugsareal: Omdriftsareal, herunder braklagt areal, areal med permanente afgrøder og permanente græsarealer. 8) Markblok: En geografisk sammenhængende enhed af arealer, der har varige ydre afgrænsninger, og som i korttemaet ”Markblokke 2026” og tilhørende korttemaer i Ministeriet for Grøn Treparts Internet Markkort indeholder registrerede oplysninger om arealernes karakter og de maksimale tilskudsberettigede hektar. 9) Omdriftsareal: Areal med produktion af afgrøder, der ikke anses som permanente afgrøder eller permanent græs, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak. 10) Overtrådt areal: Den del af det godkendte, ansøgte areal, hvor en eller flere forpligtelser ikke er opfyldt. 11) Permanente afgrøder: Afgrøder, der holdes ude af omdriften, bortset fra permanent græs, og som dyrkes på arealerne i 5 år eller mere og giver udbytte i flere år. 12) Permanent græs: Arealer, der dyrkes med græs eller andet grøntfoder, og som er holdt uden for omdriften i 5 år eller mere. 13) Planteskole: Virksomhed, der på friland producerer planter beregnet til videresalg, herunder også vedplanter. 14) Sanktionsfaktor: Den faktor, som det overtrådte areal ganges med for at fastlægge sanktionen. 15) Småbiotop: Små arealer, der kan friholdes for landbrugsaktiviteter, og som med tilgroning, tilplantning eller vådgøring kan adskille sig i deres karakter fra de omkringliggende landbrugsjorder. 16) Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. 17) Tilskud til pleje af græs- og naturarealer: Tilsagn givet under tilskudsordningerne tilskud til pleje af græs- og naturarealer efter reglerne i artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115. 18) Tilskudsberettigede arealer: Arealer, hvor kriterier og forpligtelser er opfyldte.