BEK 1361/2025 Art. 49
Opbevaring og overdragelse af patientjournaler
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde databehandleren for et behandlingssted at overdrage elektroniske patientjournaler til styrelsen inden for en frist, hvis behandlingsstedet undlader at overdrage disse trods pligt hertil, jf. §§ 38-40 og § 42 stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde databehandleren at foretage overdragelsen i et filformat, som styrelsen fastsætter, hvis det er teknisk muligt.
Stk. 2. Påbud efter stk. 1, skal efterleves vederlagsfrit over for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 3. Påbud efter stk. 1, kan efter omstændighederne begrænses til en specifik del af den elektroniske patientjournal.