BEK 1361/2025 Art. 30
Ansvar for patientjournalen
Ledelsen på et behandlingssted har ansvar for patientjournalens opbygning, struktur og adgangen til at foretage journalføring.
Stk. 2. Ledelsen på behandlingsstedet skal sikre 1) at patientjournalen er opbygget og indrettet, så lovgivningens krav i forbindelse med journalføring kan overholdes, 2) at patientjournalen struktureres, så den er overskuelig for de sundhedspersoner, som benytter den, jf. § 11, stk. 2, 3) at det til enhver tid inden for opbevaringsperioden er muligt at identificere personale, som, jf. 12, stk. 3, bruger anden identifikation end navn i patientjournalen, 4) skriftlige instrukser for journalføring ved tekniske nedbrud eller i øvrigt ved manglende adgang til patientjournalen, og 5) procedurer for, at kun materiale, jf. § 2, stk. 1 og 2, der er nødvendigt for patientbehandlingen, indgår i patientjournalen.
Stk. 3. Ledelsen skal sikre, at de nævnte forhold i stk. 1 og 2, kan overholdes ved skift til nye patientjournalsystemer.