BEK 1361/2025 Art. 18
Generelle regler
Det skal fremgå af patientjournalen, hvis der er givet et skriftligt generelt informeret samtykke til mindre behandlinger, jf. sundhedsloven § 18, stk. 1, hvilke behandlinger det omfatter, hvad der eventuelt nærmere er aftalt samt hvornår det generelle informerede samtykke er indhentet og udløber.
Stk. 2. Det skal i nødvendigt omfang fremgå af patientjournalen, hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten og den, der har givet generelt informeret samtykke på patientens vegne.
Stk. 3. Det skal fremgå, hvis det generelle informerede samtykke tilbagekaldes i sin helhed eller delvist. Hvis samtykket delvist tilbagekaldes, skal det fremgå, hvilke mindre behandlinger, der fortsat er generelt informeret samtykke til.
Stk. 4. Når behandling iværksættes på baggrund af et generelt informeret samtykke, skal der i nødvendigt omfang henvises til det generelt informerede samtykke i patientjournalen.
Stk. 5. Patientjournalen skal indeholde oplysning om eventuel inddragelse af patienten i en konkret behandlingssituation og i hvilket omfang.