Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1357/2025 · Bekendtgørelse om eksportkarantænesteder og eksportkarantæner

BEK 1357/2025 Art. 9

Betingelser for eksportkarantæner

Van krachtOfficiële tekst

Operatøren, der er ansvarlig for eksportkarantænen, skal sikre følgende: 1) At eksportkarantænen først påbegyndes, når det sidste dyr i partiet er indsat på karantænestedet, og dyrene er inspiceret af virksomhedsdyrlægen, jf. § 10, stk. 3. 2) At der, efter indsættelse af dyr og opstart af karantæneperioden til en given eksport, ikke tilføres dyr til eksportkarantænen. 3) At der ikke fjernes dyr herunder syge eller døde dyr fra eksportkarantænen i karantæneperioden, før virksomhedsdyrlægen har givet tilladelse hertil. 4) At dyr, som virksomhedsdyrlægen eller en embedsdyrlæge har afvist, ikke bringes ind i eksportkarantænen. Operatøren skal fjerne afviste dyr efter gældende regler og efter aftale med virksomhedsdyrlægen. 5) At alle dyr ved indsættelse opfylder kravene fra det pågældende tredjeland, hvortil dyrene skal eksporteres. 6) At alle dyr ved indsættelse i eksportkarantænen er ledsaget af de nødvendige dokumenter efter de til enhver tid gældende regler herom. 7) At eventuelle særlige krav fra det pågældende tredjeland, hvortil dyr i eksportkarantæne skal eksporteres, overholdes.

Stk. 2. Operatøren, der er ansvarlig for eksportkarantænen, skal ved anmodning om opstart oplyse Fødevarestyrelsen via Fødevarestyrelsens hjemmeside om: 1) Navn og kontaktoplysninger på operatøren, der er ansvarlig for eksportkarantænen. 2) Karantænestedets CHR-nummer, adresse og godkendelsesnummer. 3) Navn, autorisationsnummer, adresse og kontaktoplysninger for den tilknyttede virksomhedsdyrlæge. 4) Den forventede karantæneperiode herunder opstartsdato og eksportdato. 5) Bestemmelseslandet for dyrene i eksportkarantænen. 6) Antal dyr og dyreart. 7) Bekræftelse omkring overholdelse af eventuelle tredjelandskrav. 8) Relevante La-numre, der skal udstedes for den påtænkte eksport

Stk. 3. Hvis bestemmelseslandet kræver, at en embedsdyrlæge skal inspicere dyrene ved opstart af eller i løbet af eksportkarantænen, skal operatøren, der er ansvarlig for eksportkarantænen, underrette Fødevarestyrelsen herom. Underretningen skal ske senest fire arbejdsdage forud for den planlagt inspektion.