BEK 1353/2025 Art. 4
Almindelige bestemmelser
§§ 3-7 om tillægsvederlag, diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og stedfortrædere i regionsrådet, §§ 12 og 13 om regionsrådets næstformænd eller fungerende næstformænd, § 16 om eftervederlag, § 17, § 18, stk. 1, 3 og 4, og §§ 19-24, om pension m.v., § 28 og § 30 om ophør af vederlag , § 33, stk. 3, § 34 og § 35 om overgangsbestemmelser og bilag 1 om beregning af regionsrådsformandens pensionsalder i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv finder anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden for perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026, jf. dog §§ 33-36 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser i bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv finder tilsvarende anvendelse for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark i perioden fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2026, jf. dog §§ 33-36 i denne bekendtgørelse.