BEK 1350/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
BEK 1350/2025 Art. 16
Forpligtelser
For marker, der er omfattet af forpligtelse til græsning, gælder for det pågældende tilsagnsår følgende: 1) For marker, der er omfattet af tilskudssats med mulighed for at kombinere med grundbetaling, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, og som ikke er arealer, som omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, og for hvilke der ansøges om grundbetaling for projektarealer det pågældende tilsagnsår, gælder betingelserne i § 17 i tilsagnsåret. 2) For hver enkelt mark, der omfatter tilsagnsarealer med forpligtelse til græsning, og som ikke er omfattet af nr. 1, skal tilsagnshaver i fællesskema for det pågældende tilsagnsår, oplyse om betingelserne i § 17 , § 18 eller § 20, skal være gældende. Oplysningen skal være modtaget i styrelsen senest den dag, hvor fristen for indgivelse af ændringer til fællesskema udløber i tilsagnsåret, jf. § 56.