BEK 1350/2025 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
BEK 1350/2025 Art. 14
Forpligtelser
For tilsagnsarealer gælder i hele tilsagnsperioden følgende forpligtelser for græsning, uanset om arealerne er omfattet af forpligtelse til græsning eller forpligtelse til slæt: 1) Græsning skal foretages med husdyr, som er heste eller drøvtyggere. 2) Græsning skal foretages med et efter forholdene afpasset græsningstryk, således at overgræsning undgås og plantedækket opretholdes. 3) Der må ikke ske tilskudsfodring på arealerne. Tilskudsfodring af kalve under seks måneder i kalveskjul og halm til strøelse er dog tilladt. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder.
Stk. 2. Styrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1, nr. 3.