BEK 1346/2025 Art. 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Den offentlige forvaltning m.v.: a) Staten, kommuner og regioner. b) Institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne. c) Virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse. 2) Finansielle aktiviteter: Alle typer af finansielle aktiviteter som hidrører fra offentlige midler, såsom direkte tilskud, skattefordele, afgiftsfritagelser eller andre foranstaltninger, som giver modtageren en økonomisk fordel. 3) Energirenoveringer i bygninger: Forøgelse af bygningers energieffektivitet som følge af alle former for forbedringer, fornyelser og øvrige renoveringer i bygninger, uanset om de skyldes teknologiske, adfærdsmæssige eller økonomiske ændringer m.v. 4) Lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde: a) Husholdninger (e-familier jf. definition i Danmarks Statistik), hvis ækvivalerede disponible indkomst er mindre end 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen i tre sammenhængende år, og som samtidig er bosat i bygninger med lav energimæssig ydeevne, defineret som energimærke E eller lavere, eller b) Husholdninger (e-familier jf. definition i Danmarks Statistik), hvis ækvivalerede disponible indkomst er mindre end 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen i tre sammenhængende år, og som samtidig er bosat i bygninger med lav energimæssig ydeevne, defineret som energimærke E eller lavere, og har et højt energiforbrug (målt i energienheder). Højt energiforbrug er opgjort som de husholdninger (e-familier jf. definition i Danmarks Statistik), hvor forbruget er opgjort som højere end to gange det danske medianforbrug.