BEK 1330/2025 · Bekendtgørelse om international transport af letfordærvelige fødevarer
BEK 1330/2025 Art. 22
ATP- materielkontrollen og ATP-udvalget
ATP-materielkontrollen skal under udøvelsen af sin virksomhed mod forevisning af behørig legitimation have adgang til alt godkendt materiel samt til lokaler, hvor godkendt transportmateriel, kulde- og varmeanlæg eller dele deraf befinder sig. Transportmateriellets ejer, ejeren af de lokaler, hvor transportmateriellet eller dele heraf produceres, opbevares, udlejes, forhandles eller udstilles, samt enhver, der har sådant materiel eller dele heraf i sin besiddelse, er forpligtet til at yde materielkontrollen enhver bistand ved at skaffe kontrollen adgang til sådanne lokaliteter for der at foretage besigtigelse og evt. tillige afprøvning af det pågældende materiel. De pågældende er endvidere pligtige at yde materielkontrollen fornøden bistand under en afprøvning på stedet.