Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1330/2025 · Bekendtgørelse om international transport af letfordærvelige fødevarer

BEK 1330/2025 Art. 1

Bekendtgørelsens område

Van krachtOfficiële tekst

Til erhvervsmæssig transport af de i bilag 8 nævnte fødevarer skal anvendes isoleret transportmateriel, som er godkendt og mærket efter reglerne i kapitel 2, og materiel til landevejstransport skal være ledsaget af et godkendelsescertifikat (ATP-certifikat), jf. dog § 2, stk. 2 og §11, stk. 3.

Stk. 2. De i stk. 1 anførte krav til transportmateriellet skal være opfyldt, når 1) fødevarerne indføres til Danmark ved transport på landevej eller jernbane, eller 2) fødevarerne på samme måde udføres fra Danmark med henblik på indførsel i et land, der har tiltrådt ATP-traktaten.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte krav til transportmateriellet skal ved ind- og udførsel, som angivet i stk. 2, tillige være opfyldt ved transport til søs i lastvogne, containere eller jernbanevogne under forudsætning af, at søtransporten foregår uden omladning og går forud for eller følger efter en eller flere transporter til lands, der er omfattet af stk. 2, eller finder sted imellem 2 sådanne transporter til lands, og søtransporten er på mindre end 150 km.

Stk. 4. Kravene i stk. 1 til transportmateriellet skal dog ikke opfyldes, hvor de temperaturer, der kan forventes under hele transporten, gør anvendelsen af isoleret transportmateriel klart unødvendig for at opretholde de i § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1 og 2 angivne transporttemperaturer og de EU-harmoniserede transporttemperaturer, der er fastsat for de øvrige fødevarer i bilag 8.