Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 1328/2025 · Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet

BEK 1328/2025 Art. 11

Anmeldelse af asbestarbejde og arbejdsplan

Van krachtOfficiële tekst

Arbejdsgiveren skal anmelde asbestarbejde til Arbejdstilsynet, før arbejdet påbegyndes, jf. dog stk. 2. Anmeldelsen skal så vidt muligt foretages senest 3 dage forinden .

Stk. 2. Anmeldelse skal ikke ske for asbestarbejde, hvor eksponeringen er sporadisk og af svag intensitet, grænseværdien for asbest i luften i arbejdsområdet klart ikke vil blive overskredet, og arbejdet udføres som 1) kortvarige, ikke-kontinuerlige vedligeholdelsesopgaver, hvor der kun arbejdes med materialer, der ikke er letsmuldrende, 2) indkapsling af asbestholdigt materiale, som er i god stand, eller 3) overvågning og kontrol af luften samt indsamling af prøver for at fastslå, om et givent materiale indeholder asbest.

Stk. 3. Der skal foretages ny anmeldelse af arbejdet, når ændringer af arbejdsvilkårene kan medføre væsentlig forøget udsættelse for asbeststøv.

Stk. 4. Anmeldelsens oplysninger skal på arbejdsstedet være tilgængelige for de ansatte.